Stressbehandling i Vejle & omegn
Hvad er stress?
Stress er en overbelastning, hvor kroppen og sindet er kommet ud af balance. Hvis man i længere tid har forsøgt at efterleve både de indre og ydre krav, kan man til sidst opleve, at ens ressourcer ikke længere kan matche disse krav, hvilket vil føre til en stresstilstand. Man kan opleve stress på arbejdspladsen, da der konstant er krav om omstillingsparathed og større effektivitet. Stress kan også skyldes personlige eller familiemæssige omvæltninger/udfordringer eller konflikter. Mange oplever stress i forhold til at balancere imellem arbejdsliv og privatliv. Disse konstante krav kan opleves som store og uoverskuelige og give stresssymptomer. Kroppen og hjernen siger fra, og derfor oplever man stresssignaler. Det er meget vigtigt at lytte til disse signaler, da vores krop og hjerne prøver at gøre opmærksom på ubalancen. Uheldigvis bliver man ofte fartblind, når man er stresset, og derfor overhører man signalerne. I værste tilfælde kan det betyde et kollaps. Derfor er det særdeles vigtig at få hjælp, når man mærker symptomer på stress.
Stressymptomer
Stresssymptomer kan inddeles i de fysiske, de følelsesmæssige og de adfærdsmæssige.
- Af fysiske tegn opleves ofte hovedpine, svimmelhed, hjertebanken, rysten på hænderne, søvnforstyrrelser samt hyppige infektioner.
- Følelsesmæssige symptomer er nervøsitet/angst, frustration, magtesløshed, skyld- og utilstrækkelighedsfølelse og tristhed.
- Adfærdsmæssige symptomer kan vise sig ved flere konflikter, social tilbagetrækning, irritabel, rastløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, overspisning/glemme at spise, samt øget indtagelse af alkohol og medicin.
Når man bliver stresset, oplever man ofte en øget grad af bekymring omkring ens fysiske og mentale tilstand, hvilket viser sig ved øget grublerier. Du kan muligvis ikke rigtig genkende dig selv. Såfremt du oplever stresssymptomer, er det særdeles vigtigt, at du søger hjælp. Jo før, des bedre. Stress kan nemlig udvikle sig til angst og depression.
Behandling af stress
Jeg benytter kun behandlingsmetoder, der kan dokumentere videnskabelig effekt i stressreduktionen. Et behandlingsforløb vil altid blive skræddersyet til dig og din situation, da stress er kompleks og ikke 2 forløb er ens. Som det første skal vi have klarlagt graden af stress. Nogle oplever søvnløshed, skyldfølelse, angst- og depressionssymptomer samt lavt selvværd. Se venligst uddybende beskrivelser af disse under terapi. Andre har lettere symptomer eller restsymptomer efter tidligere stressede perioder. Det er vigtigt, at vi får klarlagt disse symptomer, således vi arbejder grundigt med din oplevelse af stress, og dermed kommer stressen til livs og får skabt ro og balance i dit liv.
Alle kan blive stressfri, såfremt de får den rigtige behandling. Fokus vil først og fremmest være at sænke dit forhøjede stressniveau, således du kan genvinde ro, energi og overskud. I forløbet har vi fokus på, hvilke stressfaktorer du er udsat for, hvorledes du kan håndtere dem samt forebygge stress fremadrettet. Da behandlingsforløbet bliver skræddersyet til dig, vil vægtningen af metoder altid blive tilpasset din situation, samt det du får mest udbytte af. Hvor mange sessioner du har brug for, afhænger af graden af stress samt hvor hurtigt metoderne bliver indarbejdet.
Hos Semay får du
Enkelte sessioner:
- Skræddersyet stressbehandlingsforløb tilpasset dig.
- Metoder og værktøjer du kan benytte.
- Viden om dine stresssignaler.
- Spotte stressfaktorer.
- En plan for indslusning på job, såfremt du er sygemeldt.
- Metoder til stressforebyggelse, således du aldrig oplever stress igen.
Stressbehandling pakke:
Alternativt kan du vælge denne pakke. Ud over de nævnte redskaber/metoder som du får via et forløb med enkelte sessioner hos Semay, vil du i dette forløb få:
- 8 samtaler
- En bog om stress
- Tilbagefaldsforebyggelsessamtale ca. 2 mdr. efter endt forløb
- Alt dette for kun 9900 kr.
Alt materiale samt behandlingsmetoderne der bliver benyttet ved Semay er evidensbaseret og kan dokumentere videnskabelig effekt i stressreduktionen.
Ofte vil din arbejdsplads gerne betale for dit forløb. Der er store
omkostninger for en virksomhed, når en af deres medarbejdere
er sygemeldte med stress, og virksomheder er kun interesseret i at deres medarbejdere trives.
Hos SEMAY vil dit forløb hurtigt være igangsat, således du hurtigt får det bedre og derved hurtigere oplever arbejds- og livsglæde igen.
Hvorvidt du skal vælge enkelte sessioner eller stressbehandlingspakken, kan vi tale nærmere om over telefon eller ved 1. samtale.
SEMAY tilbyder også tider udenfor normal arbejdstid - fx tider om aftenen.
Efter endt forløb vil du opleve at have energi, overskud og være dig selv igen.
Hvad sker der i kroppen, når man har stress?
Den kortvarige stress er god og gør det muligt at reagere hurtigt og effektivt. Musklerne i kroppen bliver anspændt, hjertet pumper hurtigere og adrenalin og noradrenalin øges, således at reaktionsevnen bliver bedre. Det er særdeles vigtigt for os mennesker, at vi har dette system, da det er afgørende for vores overlevelse. I vores gamle del af hjernen sidder amygdala, som er vores alarmsystem, og det er dette system, der sørger for, at kroppen forbereder sig til at kæmpe, fryse eller flygte. Hvis vi fx bliver jagtet af en løve, er det godt, at vi har dette system, således vi kan forsøge at redde os selv. Vores udfordring er blot at den nye del af hjernen neocortex, hvor vores evne til tænkning, forestilling, planlægning, problemløsning, refleksion osv., kan vedligeholde forestillingen om løven, og dermed kan vi fortsat være i en stresstilstand. Med andre ord – vores hjerne snyder os.
Når vi er udsat for længerevarende stress vil hippocampus, det område i hjernen der normalvis regulerer stressresponsen, således hjernen og kroppen kommer i ro, blive overaktiveret og dermed ikke fungere ligeså godt. Dermed overtager amygdala styringen, og derfor vil mange situationer for den stressramte være endnu værre, da hjernen opfatter flere ting som en trussel - også ting som man førhen ikke opfattede som en trussel. Når man scanner mennesker med længerevarende stress, ser man, at amygdala er vokset og hippocampus er skrumpet. Med andre ord – det system som er godt for os, når vi fx er i fare, bliver til en belastning i vores egen krop, når vi er udsat for længerevarende stress. Derfor er det vigtigt, at man reagerer på de stresssymptomer, man har. Vores krop er jo så smart indrettet, at den giver os tegn på, når noget ikke er, som det skal være. Lyt til dine stresssymptomer og se dem som en hjælp til at opdage stressen.
Hvordan føles det at have stress?
Jeg hører ofte stressramte sige – ”Jeg kan ikke kende mig selv”. Man kan ikke det, man plejer at kunne. Man bliver ofte mere irriteret på andre mennesker især på de nærmeste såsom sin samlever, børn og nogle gange også sine kollegaer. Overskuddet er ofte lille, og bliver der stillet krav, vil man ofte blive irriteret, da man ikke kan overskue flere arbejdsopgaver eller måske en fødselsdag i familien. Træthed er også ofte et symptom, der fylder meget og lysten til at foretage sig noget, såsom sociale arrangementer er ikke tilstede. Man trækker sig derfor fra det sociale samvær med andre både privat og på arbejde. Mange bliver bange, når de mærker at det går ud over deres koncentration og hukommelse. Man bliver ofte meget frustreret, når hukommelsen og koncentrationen svigter, da det har stor betydning både privat og arbejdsmæssigt. Måske man ikke kan finde de rigtige ord, når man snakker med andre, og arbejdsmæssigt bliver man mere ineffektiv. Mange har også svært ved at sove, vågner mange gange i løbet af natten eller tidligt om morgenen, og derved bliver man endnu mere træt, da hjernen og kroppen ikke får den hvile, der er brug for.
Det hele kører ligesom i ring og påvirker hinanden, og ens stresstilstand forværres. Nogle gange forstår man ikke, hvad der sker, da det kan være meget vanskeligt at mærke, at man er stresset. Når man er stresset, kører ens tanker ofte om den næste opgave. Jeg hører ofte stressramte sige -”Jeg skal bare lige have løst denne opgave, eller jeg skal bare lige nå……..” Man glemmer at stoppe op og slappe af. Det skyldes, at man bliver fartblind, og ofte er det ens nærmeste, der opdager, at man er stresset, før man selv gør. Når man opdager, at man er stresset eller ens nærmeste fortæller èn det, skal man gøre noget ved det med det samme. Jeg hører ofte stressramte sige – ”Jamen, jeg har jo ikke tid – fx til at komme til lægen eller andet, der er vigtigt. Dette er en stresstanke, og dem har man mange af, når man er stresset – tanker om alt det man skal nå. Man oplever også flere bekymringstanker, hvilket giver god mening, da hjernen har fokus på alt det, der er farligt. Det er vigtigt at få fat på disse stresstanker, således hjernen kan få ro. Derfor er det særdeles vigtigt at søge hjælp.
Hvorfor vælge stressbehandling ved Semay?
Jeg kan hjælpe dig og har stor erfaring med stressramte. De behandlingsmetoder jeg benytter virker. Jeg arbejder både med den biologiske og den psykologiske forståelse af stress. Hvis man kun behandler med den ene tilgang, kommer man ikke stressen til livs. Derfor er det særdeles vigtigt at have fokus på begge dele og dermed det hele menneske. Såfremt du også oplever angst eller depressionssymptomer, vil det også være en del af behandlingen. Når du har været igennem behandlingsforløbet, vil du være meget klogere på dig selv, de stressfaktorer du har været udsat for, dine stresssignaler og hvad du skal være opmærksom på fremadrettet. Dette forløb tilbydes også via online terapi.
Har du spørgsmål eller brug for mere info, så er du meget velkommen til at kontakte mig i dag
enten på mail: terapi@semay.dk eller tlf: +45 +45 26 86 47 10
for uforpligtende samtale, således du får en fornemmelse af,
hvorledes jeg kan hjælpe dig.
Anbefalinger
"Henriette har hjulpet mig rigtig meget, og det har virket meget hurtigt. Jeg har kun haft 3 samtaler. Jeg var meget stresset samt trist og kunne slet ikke holde styr på noget. Jeg havde det virkelig dårligt og vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud af det. Jeg havde meget dårlig samvittighed over for min arbejdsplads og min familie. Jeg har hele tiden været åben omkring mit stressforløb på mit arbejde og er i et rigtig godt team, og de har støttet mig rigtig meget. Den måde jeg oplevede stress på, var især i mit hoved med konstant tankemylder, hovedpine, glemsomhed og træthed. I mit forløb hos Henriette har jeg fået øjnene op for, hvad der sker med mine tanker. Det jeg kom frem til, hvis mine tanker kører rundt med mig, er at sige til mig selv, – kan jeg gøre noget ved det, så gør jeg det, ellers lader jeg det ligge. Jeg skal simpelthen bare huske at fokusere på det, jeg kan gøre noget ved. Det har hjulpet mig meget. Derudover har jeg lært at tanker bare er tanker. Før hen magtede jeg ikke mit arbejde og nu er jeg meget glad for mit arbejde. Jeg havde faktisk glemt, at jeg var glad for det. Stressen og de negative tanker tog ligesom over. Jeg vil meget gerne anbefale Henriette til andre, da mit forløb hos Henriette, har haft stor betydning for mig. Det er faktisk helt vildt så hurtig jeg er gået fra kaos til at have det godt igen".
Martin, 37 år
”Mange tak for din fantastiske hjælp. Du har gjort en kæmpe forskel for mig. Det er skønt at stå på denne side nu. At være ude af stressen og tilbage på fuldtid igen. Det har været en svær periode, men du har guided mig igennem, og jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Jeg har sat stor pris på mine samtaler hos dig. Jeg vil til hver en tid anbefale dig til andre. Tak fordi du er, den du er”.
Lene, 42 år