Selvkritik er almen menneskeligt. Vi kan alle føle os utilstrækkelige eller underlegen andre og tror at andre ser ned på os. Det er ganske naturligt. Men hvis det fylder for meget i ens liv, dvs. hvis de kritiske tanker er meget tilstede i løbet af en dag, har det store konsekvenser for ens psykiske trivsel, da man vil opleve stor utilfredshed på mange områder i livet. Man vil ikke bakke sig selv op, hverken i forhold til de ting man gør eller følelsesmæssigt. I stedet kommer man til at skælde sig selv ud og derved nedgøre sig selv. Det er en ond spiral, og selvkritikken kan være meget skadelig og hæmmer vores mulighed for at trives og blive lykkelig, som man skal have hjælp til at komme ud af. Man kan også have tanker om andre, der kan irritere en – ofte er det ens samlever, som man ønsker ville opføre sig anderledes.
Når vi er selvkritiske foregår der to tankestrømme i vores hjerne. Den ene drejer sig om, hvad man tror den anden tænker? Den anden tankestrøm handler om ens egen tanker om sig selv.
Man har ofte tanker om et idealbillede af sig selv, fx som den der får motioneret og er slank, den der altid gør det rigtige og siger det rigtige osv. Vi har også et billede af den, vi absolut ikke vil være, den der fx spiser for meget, dummer sig og kommer til at sige pinlige ting til andre eller siger noget, der lyder uintelligent. Det kan komme til udtryk i selvbebrejdelser, angreb på andre eller man bliver helt opgivende. Dem der kommer hos mig siger ofte ”jeg er ikke god nok”, ”jeg er dum”, ”jeg burde have klaret mig bedre”, ”jeg gør altid noget forkert” ”jeg er svag”, ”jeg er grim” ”jeg kan ligeså godt lade være med at prøve, det går alligevel galt”.
Vi kan ikke leve et liv uden at opleve skuffelser, fiasko og modgang. Men vi skal lære at håndtere den indre kritiske stemme, der viser vrede og skælder os selv ud.