Psykoterapeut i Vejle
Vi har alle brug for støtte i svære tider
Hvis vi mennesker kommer i krise, er det meget givende at tale med et andet menneske. Vi har alle brug for særlig hjælp og støtte i svære tider. Det er selvfølgelig vigtigt at tale med sin familie eller venner, men det er noget andet at tale med en psykoterapeut, der er faglig velfunderet i forhold til at yde den rigtige hjælp.
Når vi mennesker opsøger en psykoterapeut, er der selvfølgelig forskellige årsager til dette. Det kan være, at man oplever at livet er meningsløst, mærker angst, har OCD eller er depressiv, føler sig stresset, i krise, udsat for en traumatisk oplevelse eller har søvnproblemer, hvilket kan være meget drænende. Det kan også være, at man overtænker, hvilket kan tage alt ens energi.
Ja, der er mange årsager, men du kan få det godt igen ved at opsøge hjælp. Du vil få psykologisk indsigt i og viden om, hvad der sker i dig. Du vil blive meget klogere på dig selv, dine tanker, dine følelser, din adfærd, din krop, dine strategier både i tænkning og adfærd. Du vil dermed også blive meget klogere på andre, hvilket også er en stor hjælp i forhold til mange problemstillinger.
Kognitiv terapi
Jeg arbejder primært indenfor kognitiv terapi. Dvs. jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi, compassionfokuseret terapi og metakognitiv terapi. Du kan se min lille video på forsiden, hvor jeg fortæller lidt om, hvad det er her.
Måske du kender til nogle af disse metoder. Metakognitiv terapi er blevet meget populært, da det har en meget stor effekt i forhold til forskellige lidelser og problemstillinger. Du kan læse mere om metakognitiv terapi her.
Måske du ikke kender til nogle metoder, hvilket er helt ok og intet problem. Jeg skal nok tage mig godt af dig og vælge den rigtige tilgang for dig, således du får den rigtige hjælp. Jeg skriver blot om det, da nogle har spørgsmål til det, eller som gerne vil læse mere om det.
Psykoterapeut
Jeg er psykoterapeut i Vejle, og derfra driver jeg min praksis. Min grundlæggende uddannelse er en kandidatgrad i pædagogisk psykologi (det man i gamle dage kaldte skole psykolog). Jeg har dog primært beskæftiget mig med voksne.
Efterfølgende har jeg videreuddannet mig i de forskellige teoretiske retninger. Jeg er bl.a. MCT-1 certificeret indenfor metakognitiv terapi. For at blive optaget på denne 2 årige uddannelse skal man have en længerevarende uddannelse indenfor psykoterapi, være uddannet psykolog, læge eller en speciel psykoterapeutisk uddannelse. Grunden til at denne videreuddannelse kræver særligt niveau skyldes, at det er en international godkendt uddannelse, hvor man undervises af grundlæggeren af metakognitiv terapi Adrian Wells, som vægter høj faglighed og kvalitet i uddannelsen. Dette er et særligt varemærke, således du får den specialiserede metakognitive terapi. Her kan du læse mere om min baggrund.
Specialiseret i
Jeg er særlig specialiseret i stress, angst, OCD, depression, søvnproblemer, lavt selvværd og overdrevne bekymringer og grublerier. Jeg beskæftiger mig også med andre problemstillinger. Ring gerne til mig, således vi kan få en snak.
Psykoterapeut pris: Her er til mine priser.
Du er meget velkommen til at kontakte mig. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.